Gå til hovedindhold

Ronaldos stunt koster giganten milliarder - se øjeblikket her

Af: Christian Winther Johansen

Cristiano Ronaldo drikker vand - ikke Cola-Cola. Og det er der tydeligvis andre, der ikke ønsker at gøre længere.

I hvert fald ser det ud til, at Cristiano Ronaldos afvisning af den store EM-sponsors tilstedeværelse på et pressemøde, i form at to flasker cola, har fået store konsekvenser.

Således kunne man på aktiemarkedet se, at Coca-Cola-aktien faldt med 1,6 procent på få minutter oven på Cristiano Ronaldos afvisning fra sukkerdriks-giganten.

Se - eller gense - det øverst i artiklen.

Aktien gik fra 56,10 procent til 55,22 procent på ganske kort tid, og det er et fald i Coca-Colas samlede markedsværdi på fire milliarder dollars.

Siden er aktien faldet yderligere til 54,67 procent, og det kan vel næppe undgås, at Ronaldos stunt fortsat koster for Coca-Cola. I hvert fald betyder det, at markedsværdien siden mandag er faldet fra cirka 242 milliarder dollars til 235,72 milliarder dollars torsdag morgen.

Dermed ser det altså lige nu ud til, at Cristiano Ronaldo mere eller mindre har kostet Coca-Cola 6,28 milliarder dollars - svarende til lige knap 39 milliarder kroner.

Cristiano Ronaldo har i flere år beskrevet, hvordan han går ekstremt meget op i, hvad han putter i sin krop. Det betyder blandt andet, at han ikke drikker alkohol eller væsker med brus.

Alkohol lader det desuden ikke til, at Paul Pogba heller ikke ønsker at støtte op om. Franskmanden fulgte Ronaldo trop ved et fransk pressemøde, hvor han fjernede Heineken-flasken foran sig. Se det her.

Frankrig og Portugal skal begge i aktion ved EM igen lørdag. Klokken 15.00 lørdag spiller Frankrig mod Ungarn, mens Tyskland og Portugal mødes klokken 18.00. Begge kampe kan ses på Viaplay og TV3+ med optakt fra klokken 14.00.

Andre gode nyheder