Ronaldo: Vi sender FCK i stormvejr

Af: Ritzau
FC København har store problemer i Superligaen, men imponerede i deres første kamp i Champions League, hvor de hjemme overraskende fik 1-1 mod Juventus. Nu venter så mægtige Real Madrid på udebane, og verdensstjernen Ronaldo går efter at sende Løverne i stormvejr.
- Hvis vi scorer efter tre minutter, så vil vi få mere plads at spille på, og så kan vi måske hurtigere afgøre kampen. Men hvis de står med alle mand dybt, og vi møder en mur, så kan det selvfølgelig blive svært for os. Vi går efter det hurtige mål, og vi går efter at sende dem i stormvejr på Bernabeu. Hvis man hurtigt ryster sådan et hold, så får de det svært i resten af kampen, siger han til danske BT.
Og selvom Ronaldo håber og staser på et tidligt mål, så har han respekt for danskerne.
- Jeg ved, at de spillede 1-1 mod Juventus, og det siger vist alt om, at det ikke bare bliver et hold, vi kan tillade os at spille afslappet mod. Jeg forventer, at vi stiller vores bedste hold og spiller op til vores bedste niveau. Jeg tror, at de vil se et point her som en triumf, og det er det ofte, for de hold vi møder både i Champions League og La Liga, siger Ronaldo.
Vi viser naturligvis kampen mellem Real Madrid og FC København på onsdag. I kan se med på TV3 plus fra klokken 19.00.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk







