Ronaldinho afviser ikke comeback – på én betingelse…
Af: Web
Den karismatiske Ronaldinho åbner op for et comeback til den professionelle fodbold, hvis han kan gennemtrumfe et væsentligt forbehold.
Siden Ronaldinho skiftede fra AC Milan til hjemlandet i Brasilien tilbage i 2011, har han spillet for flere brasilianske klubber og en enkelt mexicansk.
For to år siden gik han på pension, efter en skuffende sæson i Fluminense med kun syv optrædener.
Siden har den 37-årige legende kun deltaget i show-kampe og ved adskillelige fodboldarrangementer som ambassadør, men han har dog ikke totalt opgivet håbet om at gøre comeback til den professionelle fodbold.
Der er dog et enkelt – og ganske væsentligt – men i det henseende.
Han vil nemlig kun spille kampe - og ikke træne! Derfor kan man nok godt regne med, at svaret er ment mest som en joke.
Se bare tweetet herunder, der indeholder hans svar til spørgsmålet, om han kunne se sig selv spille igen.
I videoen øverst kan du se et portræt af Ronaldinho











