Gå til hovedindhold

Roerslev med to fantastiske oplæg - og Marcondes lukker i ydmygelse af PNE

Af: Peter Schulz

Mads Roerslev stod for to oplæg, og Emiliano Marcondes scorede det sidste mål, da Brentford slagtede Preston med 5-0 på udebane.

Brentford har vaklet en smule i jagten på oprykning til Premier League på det seneste, men lørdag kom Thomas Franks tropper tilbage på sporet med en overbevisende sejr ude mod Preston North End.

Mads Roerslev stod for oplæg til både 1-0- og 2-0-målene, som blev sat ind af Bryan Mbeumo og Marcus Forss, og til sidst kunne Emiliano Marcondes fuldbyrde ydmygelsen med scoringen til 5-0.

På det tidspunkt havde også Ivan Toney og Sergi Canos nettet for Brentford, som dermed fortsætter jagten på Premier League.

Brentford er treer i tabellen med ni point op til Watford på andenpladsen. Bierne fra Brentford har dog spillet en enkelt kamp færre end hvepsene fra Watford.

Højdepunkter fra Brentfords sejr over PNE kan du se i videoen herover, og lidt længere nede er så den opdaterede stilling i the Championship.

Andre gode nyheder