Gå til hovedindhold

Roberto Carlos står over for fængselsstraf

Af: Niklas Bøgild

Den tidligere Real Madrid-back Roberto Carlos skal i fængsel i hans hjemland Brasilien, efter at han har undladt at betale underholdsgebyrer.

Spanske Marca fortæller, at den legendariske venstreback skylder omkring 16.500 euro til sin eks-partner Barbara Thurler i en verserende sag i Rio De Janiero. 

Medierne i Brasilien fortæller ydermere, at den nuværende Real Madrid-ambassadør, angiveligt ikke har betalt på grund af finansielle problemer.

Anklagerne beder om, at den todobbelte verdensmester skal tre måneder i fængsel på grund af forsinkelsen.

Carlos’ nuværende kone, Mariana Lucon, har for nylig født brasilianerens niende barn.

44-årige Roberto Carlos havde over 500 optrædener for Los BLancos mellem 1996 og 2007, hvor han vandt fire La Liga-titler og tre Champions League-titler.

Andre gode nyheder