Retro: Ståle stak til Glens gummiben - men FCM fik hævn
Af: Andreas Roesen
I 2013/2014-sæsonen endte FC Midtjylland at sætte guldet over styr til AaB's fordel.
Midtjyderne tabte nemlig sæsonens sidste fire kampe.
Sæsonen efter var FC Midtjylland atter solidt i front, da vinterpausen nærmede sig, og det fik FC Københavns daværende træner Ståle Solbakken til at stikke til midtjyderne og så tvivl om, hvorvidt de ville få gummiben igen.
Den købte daværende FCM-træner Glen Riddersholm ikke, og det var da også ham, der kunne le sidst, da guldet havnede på heden.
Se den sjove udveksling i studiet samt FCM-fansenes banner til Ståle Solbakken senere på sæsonen i klippet oven over.
Onside fylder 25 år, og det fejrer vi med en særudsendelse søndag aften klokken 21:45 på Viaplay og TV3 Sport. Inden da kan du se denne uges udgave af Onside klokken 20:00 på samme kanaler.

Andreas Roesen
andreas.roesen@nentgroup.com










