Af: Christian Winther Johansen
Uge 1 i 2022 bød på FA Cup-runde, og i videoen ovenover kan du se et bud på det bedste mål i tredje runde af turneringen, der netop er blevet afviklet.
Det er Barrows Oliver Banks, der fandt sin indre Cristiano Ronaldo frem og bragede et frispark i krogen fra godt 30 meter mod Barnsley i det, der skulle vise sig at blive en FA Cup-klassisker.
På sociale medier florerer der en video fra tilskuerpladserne i Barnsley, hvor man kan overhøre en fan sige: 'Han tror, han er f****ng Ronaldo'. Og ja - når du sparker på den måde, må du gerne lave en SIIIIIIIIUUU bagefter.
Lørdagens kamp mellem Barnsley og Barrow endte 5-4.
Championship-holdet Barnsley kom foran 1-0 på scoring af danske Mads Juel Andersen. Herefter blev Barrow, der frister en tilværelse i League 2, reduceret til 10 mand, inden Barnsley så kom foran 2-0 kort før pausen.
Så troede man, det var det.
Men efter en times spil lavede Oliver Banks klassemålet, du kan se i videoen ovenover.
Efter 78 minutter stod der så 2-2.
Barnsley tog føringen tilbage fem minutter efter, men den føring blev udlignet tre minutter efter.
I det 88. minut gjorde Barnsley det så til 4-3, inden Barrow gjorde det til 4-4 i overtiden.
Endegyldigt
Christian Winther Johansen
christian.winther.johansen@nentgroup.com










