Rekord: 16-årig komet er Tippeliga-anfører

Af: Ritzau
Kristoffer Ajer slog rekord i går, da han blev den yngste anfører nogensinde i Tippeligaen.
I aftes var det store norske talent Kristoffer Ajer anfører for sin klub Start, der ude spillede 1-1 mod Lillestrøm. Kometen Ajer er blot 16 år, og han blev den yngste anfører nogensinde i Tippeligaens historie.
Samtidig med rekorden så var det også en speciel kamp for Ajer, da det var mod hans tidligere hold Lillestrøm, som han forlod sidste år til fordel for Start.
- Jeg har aldrig været så nervøs før en fodboldkamp, som jeg var før denne. Det var specielt for mig at være tilbage her blandt mennesker, jeg kender fra tidligere. Mandag fik jeg så at vide, at jeg skulle være anfører, siger kometen til det norske nyhedsbureau NTB.
16-åriger Ajer spiller på midtbanen, hvor han rager godt i vejret med en højde tæt på de to meter.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk








