Gå til hovedindhold

Real Madrid er ikke afhængige af Cristiano Ronaldo: 20 af 21 markspillere har scoret i denne sæson

Af: Peter Schulz

Med Casemiros mål i weekenden er der nu kun én markspiller i Real Madrid, der ikke har scoret i denne sæson.

Real Madrid topper lige nu La Liga, og Zinedine Zidanes tropper står på tærsklen til at kunne sætte en imponerende rekord for antal kampe i træk uden nederlag.

De gode resultater er opnået - viser statistik fra klubbens website - uden at Real Madrid-mandskabet har været afhængig af, at Cristiano Ronaldo har leveret mål.

Portugiseren er topscorer i klubben med 17 scoringer indtil nu, men derudover har hele 19 af de øvrige 20 markspillere i Real Madrids førsteholdstrup faktisk bidraget med minimum én sæsonscoring.

Faktisk er Fabio Coentrao nu den eneste markspiller i Real Madrids førsteholdstrup, som ikke har scoret for klubben i denne sæson.

Men den portugisiske venstreback er nu også rimelig lovligt undskyldt. Han har blot optrådt fire gange for Real Madrid i denne sæson indtil nu.

De 20 spillere, der alle har scoret for Real Madrid, er (jf. Real Madrids website):

Cristiano Ronaldo 17
Karim Benzema 11
Alvaro Morata 9
Gareth Bale 8
Marco Asensio 6
Sergio Ramos 5
Mariano 5
Isco 4
James Rodriguez 4
Raphael Varane 4
Luka Modric 1
Toni Kroos 1
Marcelo 1
Pepe 1
Danilo 1
Dani Carvajal 1
Lucas 1
Nacho 1
Mateo Kovacic 1
Casemiro 1

Og derudover har Enzo Zidane, som er registreret i Real Madrids reservetrup, nettet en enkelt gang for førsteholdet i Copa del Rey.

Andre gode nyheder