Rangers forhandler med gratis Joey Barton

Af: Ritzau
Joey Barton ligger i forhandlinger med skotske Rangers om et skifte på en fri transfer, rapporterer BBC.
33-årige Joey Barton forhandler i øjeblikket med Rangers i Skotland.
Eftetr at have hjulpet Burnley tilbage i Premier League, er den engelske midtbanespiller endnu ikke nået til enighed med klubben om en forlængelse af det samarbejde, som står til at slutte 30. juni.
Og nu presses oprykkerne af, at Barton har åbnet samtaler med Rangers, der angiveligt er klar til at tilbyde en længerevarende kontrakt.
Hos Rangers er man tiltrukket af Joey Bartons mangeårige erfaring fra Premier League.
Den skotske storklub, som i næste sæson igen er at finde i den bedste række, har netop skrevet kontrakt med en anden kombativ midtbanespiller på en fri transfer, Liverpool-teenageren Jordan Rossiter.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk






