Gå til hovedindhold

Randers får tyrkisk modstand i kvalifikation til Europa League

Af: Ritzau

Over to opgør skal Randers FC besejre Galatasaray for at kvalificere sig til Europa League-gruppespillet.

Randers FC skal møde tyrkiske Galatasaray i den afgørende playoffrunde i Europa League-kvalifikationen.

Det står klart, efter Galatasaray torsdag aften besejrede skotske St. Johnstone med 4-2 på udebane og samlet 5-3 over to opgør i tredje kvalifikationsrunde.

Som forsvarende pokalmester træder Randers direkte ind i den sidste kvalifikationsrunde til Europa League inden gruppespillet.

Det første opgør mod Galatasaray er 19. august efterfulgt af returopgør en uge senere.

Galatasaray var oprindelig med i Champions League-kvalifikationen, men røg ud til hollandske PSV Eindhoven, der senere slog FC Midtjylland ud.

Onsdag skiftede danske Victor Nelsson til den tyrkiske hovedstadsklub fra FCK.

Han kan dog ikke være med mod Randers, da han har spillet Conference League-kampe for FCK. Derfor må han først registreres i Galatasaray-truppen til et eventuelt gruppespil.

De svenske klubber Hammarby og Elfsborg spillede sig videre til playoffrunden i Conference League torsdag aften, og der var danskere på måltavlen for begge klubber.

I Hammarbys 5-1-sejr over serbiske Cukaricki kom Bjørn Paulsen på tavlen.

Jeppe Okkels scorede to gange for Elfsborg i holdets sejr på 4-1 over Velez Mostar fra Bosnien, mens André Rømer brændte et straffespark.

/ritzau/

Andre gode nyheder