Gå til hovedindhold

PSG vil sælge stjernespiller til januar: LFC, Chelsea og Inter kæmper om hans underskrift

Af: Christian Nielsen

Paris SG meldes nu klar til at skille sig af med Javier Pastore, der tilsyneladende har rigeligt med bejlere.

Javier Pastore er havnet på overskudslageret i Paris SG, men i dag skriver The Sun med El Gol som kilde, at den franske storklub er klar til at skille sig af med den argentinske stjernespiller, når transfervinduet åbner igen til januar.

Ifølge avisens oplysninger vil Pastore koste i omegnen af de 26 millioner pund svarende til cirka 215 millioner danske kroner, og tilsyneladende skulle både Liverpool, Chelsea og Inter være interesserede i 28-årige argentiner.

Pastore er kun startet inde for PSG i to Ligue 1-kampe i denne sæson, og midtbanespilleren frygter, at den manglende spilletid kan komme til at koste ham en plads i den argentinske VM-trup, såfremt holdet kvalificerer sig til slutrunden i Rusland til sommer.

Javier Pastore har spillet i PSG siden sommeren 2011, og han har kontrakt med franskmændene frem til sommeren 2019.

Se hvordan vi dækker den sydamerikanske VM-kvalifikation i aften og i nat - LIGE HER.

Andre gode nyheder