Profil forventer at sige farvel til bronzevinderne - flere klubber er interesserede
Runarsson kan have spillet sin sidste kamp for bronzevinderne.
FC Nordsjællands islandske keeper Runar Alex Runarsson kan snart være fortid i klubben.
Ligenu er han samlet med det islandske landhold forud for VM, men fortæller til det islandske medie fotbolti.net, at han tror han forlader klubben.
-Jeg tror, at det er mest sandsynligt, at jeg skifter. Men hvis jeg ender med at blive, så er det også fint.
-Der er klubber fra underholdende og spændende lande, der har vist interesse for mig.
-Jeg har været i Nordsjælland i 4,5 år og oplevet meget. Jeg føler, jeg er mere end klar til at skifte til en større klub, fortæller han.
23-årige Runarsson har kontrakt med Nordsjælland frem til 2020.











