Gå til hovedindhold

Premier League-kamp skal starte forfra efter hjertestop

Af: Ritzau

Lørdagens kamp mellem Bournemouth og Luton skal spilles om på endnu ikke fastsat dato, oplyser begge klubber.

Kampen mellem Bournemouth og Luton i den engelske Premier League skal spilles forfra fra start til slut, efter at den lørdag blev afblæst på grund af Luton-anfører Tom Lockyers hjertestop.

Det oplyser Bournemouth og Luton onsdag på klubbernes hjemmesider.

Det er en beslutning, der er taget af Det Engelske Fodboldforbund (FA).

Lutons forsvarsspiller Tom Lockyer faldt om med hjertestop efter 59 minutters spil, og kort efter blev kampen afbrudt og siden helt afblæst.

Stillingen var på det tidspunkt 1-1, så dermed er det stadig helt lige, når de to hold skal mødes igen.

Der er endnu fundet en dato for omkampen.

/ritzau/

Andre gode nyheder