Gå til hovedindhold

Politisk uro i Ukraine flytter Europa League-kamp

Politisk uro i Ukraine flytter Europa League-kamp

Af: Ritzau

Opgøret, som skulle have været spillet i den ukrainske hovedstad torsdag aften, bliver nu spillet på Cypern.

Flytningen sker, fordi Ukraines præsident har erklæret torsdag som national sørgedag, efter at mindst 26 personer ifølge Ukraines regering er blevet dræbt som følger af de politiske uroligheder.

Hos Valencia er man godt tilfredse med, at kampen bliver flyttet.

  • Spillerne får lige nu frokost, og om et par timer flyver vi til Cypern. Det ville altid blive meget kompliceret at spille i Kiev. De garanterede for vores sikkerhed, men der sker mange uforudsete ting, som vi ikke kan kontrollere, så det bedste er at spille et neutralt sted, siger Valencias præsident Amadeo Salvo ifølge goal.com.

  • Fornuften har sejret, og UEFA har arbejdet hårdt på at finde en løsning, tilføjer han.

Kampen mellem Dynamo Kiev og Valencia er en 1/16-finale i Europa League.

Andre gode nyheder