Gå til hovedindhold

Politiet måtte fiske lykkelig Forest-fan op af kanal - han havde ikke set, at lokalrivalerne udlignede efter 97 minutter

Af: Peter Schulz

Det er en meget gammel kliché, men en fodboldkamp varer altså helt indtil, at dommeren fløjter af.

Nottingham Forest styrede mod en vigtig 1-0-sejr i det store East Midlands derby mod Derby County i går.

Men efter 96 et halvt minut lykkedes det så Rams, der var en mand i undertal, at udligne ved Chris Martin.

Det var bare ikke lige alle, der havde opdaget, at Derby County havde fået udlignet til sidst.

Det fortæller i hvert fald politiet i Nottinghamshire via twitter:

-Betjente rykkede ud til en anmeldelse af personer i kanalen overfor Nottingham station. En Forest-fan var hoppet i for at fejre en sejr over lokalrivalerne , uvidende om den sene udligning, skriver politiet knastørt.

1-1-resultatet betyder, at Derby County fortsat kan drømme om en plads i årets oprykningsplayoffs.

For Nottingham Forest var resultatet i sidste ende en misset mulighed for at komme tættere på de direkte oprykningspladser helt i toppen.

Du kan se tabellen herunder.

Andre gode nyheder