Gå til hovedindhold

Pinligt! Skive sendt videre i Sydbank Pokalen - Modstander skal til Smukfest

Af: Rasmus Stigsen

En absurd historie fra Sydbank Pokalen, hvor Lystrup IF har meddelt, at de ikke kan stille hold til deres kamp mod Skive IK

Torsdag aften skulle Lystrup IF spille hjemmekamp i Sydbank Pokalen mod Skive IK fra NordicBet Ligaen. Men kampen bliver ikke til noget alligevel, efter en kontroversiel udmelding fra Jyllandsserieholdet.

Lystrup IF har oplyst til Skive, at de ikke kan stille hold, da en stor del af deres spillere skal deltage til Smukfest i Skanderborg.

Dermed går Skive IK videre til anden runde i Sydbank Pokalen uden kamp. I stedet kan Skive IK se frem mod deres kamp i NordicBet Ligaen mod Fremad Amager på søndag.

Husk, du kan følge FC Københavns kamp mod Røde Stjerne på TV3+ og Viaplay med optakt fra klokken 20.00 i aften.

Andre gode nyheder