Gå til hovedindhold

Perfekt start for Delaney: Assist i Werder Bremen-debut

Af: Ritzau

Thomas Delaney fik mandag en perfekt start for Werder Bremen, da han leverede en assist i en træningskamp.

Den tidligere FC København-anfører Thomas Delaney, som efter nytår skiftede til Werder Bremen i Bundesligaen, skulle ikke bruge lang tid, førend han bidrog for klubben.

Mandag spillede Werder Bremen træningskamp mod Karlsruhe, og her stod den danske landsholdsspiller for assisten til Aron Jóhannssons udligning til 1-1 i det 82. minut. Delaney sparkede et frispark godt ind i feltet, og Jóhannssons takkede for det fine indlæg.

Kampen endte 1-1.

Dermed kunne danskeren dårligt bede om en meget bedre debut i det tyske.

Vi kan desværre ikke diske op med danskerens assist fra i dag, men til gengæld byder vi gerne på et gensyn med Delaneys suverænt flotteste mål - nemlig flugteren mod Club Brugge. Den kan du se i videoen herover.

Vil du have mere FC København, kan du nu helt gratis se vores dokumentarfilm om løvernes Champions League-eventyr.

Andre gode nyheder