Spanien sikrede sig tirsdag aften billetten til sommerens EM-slutrunde med 1-1 mod Sverige. De er det sjette hold, der er sikret deltagelse.
Med en meget sen 1-1-udligning fra Rodrigo i tirsdagens udekamp mod Sverige sikrede spanierne sig endegyldigt en plads ved UEFA EURO 2020, der spilles til sommer.
Marcus Berg havde ellers bragt svenskerne på 1-0, men Sverige har nu en vanskelig udekamp i Rumænien at navigere sig igennem, hvis man skal sikre sig andenpladsen i kvalifikationspulje F.
Det ene point betyder, at Spanien snupper EM-billetterne som det sjette mandskab, selv om der altså fortsat resterer to runder i kvalifikationen i november måned.
SPANIEN Gruppe F statistik: 8 kampe, 6 sejre, 2 uafgjorte, målscore 15-2
Topscorer: Sergio Ramos, Rodrigo (4)
UEFA EURO bedste: vindere (1964, 2008, 2012)
UEFA EURO 2016: 1/8-finalen, tabte 0-2 til Italien
Træner: Robert Moreno
Ansat i sit første store trænerjob i juni efter at Luis Enrique trådte, som han havde været assistent under, trakt sig tilbage af personlige årsager.
Nøglespiller: Sergio Ramos
Limen der holder defensiven sammen. Ramos er også topscorer efter at have sat sig på straffesparkene.
Hold øje med: Fabián Ruiz
Endnu en fra det spanske samlebånd med midtbanestyrmænd. Han var nøglespiller i Spaniens U21-EM-triumf tidligere i år.
Vidste du?
Ramos har overhalet Iker Casillas på antallet af landskampe. Det er blevet til 168 kampe i den røde trøje.
BELGIEN Gruppe I statistik: 8 kampe, 8 sejre, målscore 30-1
Topscorer: Romelu Lukaku (6)
UEFA EURO bedste: finalister (1980)
UEFA EURO 2016: 1/4-finalen, tabte 1-3 til Wales
Træner: Roberto Martínez
En spansk midtbanespiller, som skabte sig en karriere i engelsk fodbold. Martinez har stået i spidsen for Belgien siden 2016.
Nøglespiller: Eden Hazard
Skiftede til Real Madrid i sommer, og den lynhurtige og teknisk dygtige midtbanespiller har optrådt flere end 100 gange for Belgien i en alder af 28 år. Han kan både score mål og lægge op til dem.
Hold øje med: Youri Tielemans
Relativt ung 22-årig på et hold fyldt med etableret talent. Leicesters alsidige midtbanespiller har et giftigt skud fra distancen - og et fremragende pasningsspil.
Vidste du?
De Røde Djøvle er verdens bedste landshold ifølge den seneste FIFA-rangliste.
ITALIEN Gruppe J statistik: 8 kampe, 8 sejre, målscore 25-3
Topscorer: Andrea Belotti (4)
UEFA EURO bedste: vindere (1968)
UEFA EURO 2016: 1/4-finalen, tabte til Tyskland på straffespark
Træner: Roberto Mancini En af de bedste spillere i sin generation, men aldrig rigtig heldig på landsholdet. Mancini er opsat på at gøre det godt som landstræner efter at have vundet trofæer i Italien, England og Tyrkiet som klubtræner.
Nøglespiller: Marco Verratti
Som sin træner har midtbanespilleren endnu ikke matchet sine resultater på klubplan hos landsholdet. Men Mancinis possession-baserede fodbold ser ud til at være perfekt for PSG-stjernen.
Hold øje med: Gianluigi Donnarumma
I en alder af 20 år er målmanden Donnarumma allerede en veteran. Han har spillet førsteholdsfodbold i årevis, men han har et par store handsker at fylde ud efter Gianluigi Buffon.
Vidste du?
Italiens sejr over Liechtenstein i marts var deres første 6-0-sejr i 57 år - siden en sejr over Tyrkiet i 1962.
POLEN Gruppe G statistik: 8 kampe, 6 sejre, 1 uafgjort, 1 nederlag, målscore 13-2
Topscorer: Robert Lewandowski (5)
UEFA EURO bedste: 1/4-finalen (2016)
UEFA EURO 2016: 1/4-finalen, tabte til Portugal på straffespark
Træner: Jerzy Brzęczek
Sølvmedaljevinder med Polen ved OL i 1992, da han selv var aktiv. Den tidligere midtbanespiller stod i spidsen for GKS Katowice og Wisla Plock, inden han tog over som landstræner i juli sidste år.
Nøglespiller: Robert Lewandowski
Manden med flest landskampe for Polen - og flest mål. Bayern-angriberen er stadig en af verdens mest farlige angribere - som han viste igen med at hattrick mod Letland i syvende spillerunde.
Hold øje med: Krzysztof Piątek
AC Milan-angriberen scorede 22 mål i Serie A i sidste sæson, heraf 13 for Genoa - og han har indledt sin lovende landsholdskarriere med et mål i hver anden kamp.
Vidste du?
Cheftræner Brzęczek er onkel til den polske midtbaneveteran Jakub Błaszczykowski.
RUSLAND Gruppe I statistik: 8 kampe, 7 sejre, 1 nederlag, målscore 27-4
Topscorer: Artem Dzyuba (9)
UEFA EURO bedste: vindere (1960, som Sovjetunionen), semifinalerne (2008)
UEFA EURO 2016: Gruppespillet
**Træner: **Stanislav Cherchesov Den tidligere Spartak Moskva- og landsholdsmålmand overtog i sommeren 2016, og efter to år med meget blandede resultater i træningskampene, styrede han værterne til kvartfinalen ved VM i 2018.FIFA World Cup.
**Nøglespiller: **Artem Dzyuba
Zenits store centre-forward er russisk anfører og den mest scorende aktive spiller med 24 mål på landsholdet.
**Hold øje med: **Dmitri Barinov
Den 23-årige midtbanespiller debuterede for Rusland sidste sommer og er i gang med det bedste år i sin karriere. Han scorede Lokomotiv Moskvas sejrsmål mod Bayer Leverkusen i UEFA Champions League og er en profil i den hjemlige liga.
Vidste du?
Rusland har ikke vundet i de seneste fem kampe ved en EM-slutrunde. Deres seneste sejr var et 4-1-resultat mod Tjekkiet i åbningskampen ved EURO 2012.
UKRAINE Gruppe A statistik: 7 kampe, 6 sejre, 1 uafgjort, målscore 15-2
Topscorer: Viktor Tsygankov, Ruslan Malinovskyi, Roman Yaremchuk (3)
UEFA EURO bedste: Gruppespillet (2012, 2016)
UEFA EURO 2016: Gruppespillet
Træner: Andriy Shevchenko Enestående angriber, som vandt UEFA Champions League i 2003 og Ballon d'Or i 2004, mens han var i AC Milan. Andriy Shevchenko er den femtemest scorende spiller i UEFA's klubturneringer med 67.
Nøglespiller: Andriy Yarmolenko
Ukraines lige nu mest scorende med 36, kun Shevchenko har flere med 48. West Ham-stjernen er kommet godt i gang efter en længerevarende skadespause.
Hold øje med: Viktor Tsygankov
Den 21-årige offensivspiller har hård konkurrence om pladsen, for både Yarmolenko og Marlos kan spille hans yndlingsposition på højrekanten, men han fortsætter med at skabe plads til sig selv.
Vidste du?
Dette er første gang, at Ukraine har kvalificeret sig til en EM-slutrunde direkte. I 2012 var de værter, og i 2016 besejrede de Slovenien i playoffs for at komme med.
HUSK at du kan se SAMTLIGE kampe ved sommerens UEFA EURO 2020 hos Viaplay.











