Officielt: Verdens ældste fodboldklub henter Casper Sloth
Af: Laurits Lyck
Efter et halvt år uden kontrakt har Casper Sloth endelig fundet sin næste klub.
Torsdag aften har Notts County offentliggjort Casper Sloth som sin seneste signing forud for den kommende sæson.
Den danske midtbanespiller har stået uden kontrakt siden februar, hvor han forlod skotske Motherwell.
Notts County, der er grundlagt i 1862 og regnes som den ældste professionelle fodboldklub i verden, spiller i National League, den femtebedste engelske række.
Klubben fik i 2019 danske ejere, da brødreparret Alexander og Christoffer Reedtz købte sig ind.
Målet for den kommende sæson er at spille klubben i League Two og dermed igen blive del af EFL.
28-årige Casper Sloth, der har fået en et år lang kontrakt i Notts County, begyndte sin karriere i AGF og rykkede siden til Leeds, AaB, Silkeborg og altså senest Motherwell.
Han fik A-landsholdsdebut i 2012 i en kamp mod Tyrkiet og startede i 2014 inde på Wembley i en kamp mod England.
Se Casper Sloth score i Parken i videoen ovenfor
Laurits Lyck
laurits.lyck@tv3sport.dk




