Gå til hovedindhold

Officielt: Tottenham henter Xavi Simons

Af: Christian Winther Johansen

Der er kommet forstærkning til Thomas Frank og Tottenham.

Fredag aften har klubben meddelt, at man har købt hollandske Xavi Simons i tyske Leipzig.

Den 22-årige hollænder har skrevet under på en længere kontrakt, der angiveligt skulle være på op til syv år.

Flere medier beretter, at Tottenham har betalt omkring 51 millioner pund for den offensive midtbanespiller, der har fortid hos PSG, PSV og Leipzig, mens han tilbragte ni år på Barcelonas ungdomsakademi La Masia.

Xavi Simons har overtaget trøjenummer syv i Tottenham, der senest blev båret af Heung-min Son.

Andre gode nyheder