Officielt: Joshua John siger farvel til Alka Superligaen

Af: Peter Schulz
Joshua John skifter til Bursaspor, bekræfter FC Nordsjælland mandag aften.
Hollandske Joshua John siger endnu en gang farvel til FC Nordsjælland.
Superligaklubben har solgt offensivspilleren til Bursaspor i Tyrkiet, bekræfter man.
-Joshuas kontrakt udløb til vinter, og det var vores sidste mulighed for et salg. Og i og med, at hans tid i klubben lakkede mod enden, så var dette en fin mulighed for ham og os, siger sportschef Carsten V. Jensen på FC Nordsjællands website.
-Vi takker Joshua for hans tid i FCN, og ønsker ham held og lykke i det tyrkiske, tilføjer Carsten V. Jensen.
Joshua John, 27, nåede at score 30 gange i 114 kampe for FC Nordsjælland.
Peter Schulz
peter.schulz@tv3sport.dk










