Gå til hovedindhold

Officielt: Hammarby-dansker skifter til 2. Bundesliga-klub

Af: Ritzau

Nu ligger fremtiden i tysk fodbold for tidligere Superliga-profil.

Den tidligere Sønderjyske- og Esbjerg-profil Bjørn Paulsen skifter efter to år i svenske Hammarby til den tyske klub FC Ingolstadt på en kontrakt frem til sommeren 2021.

Det meddeler den svenske klub.

Den 27-årige altmuligmand blev hentet til Hammarby i starten af 2017, da landsmanden Jakob Michelsen overtog cheftrænerposten i klubben. Michelsen blev dog fyret efter en enkelt sæson.

I Ingolstadt skal Paulsen være med til at kæmpe for overlevelse i 2. Bundesliga, hvor holdet skraber bunden med blot ti point efter 18 kampe.

⚽️ HUSK, at du mandag aften kan se Liverpool i FA Cup-udekamp mod Wolverhampton. Det er på TV3+ og Viaplay fra kl. 20:00

Andre gode nyheder