Officielt: CL-dansker skal have ny chef - træner fyret
Af: Ritzau
Joakim Mæhle skal have ny cheftræner i Genk.
Tirsdag meddelte den belgiske mesterklub, at 53-årige Felice Mazzu er fyret som cheftræner efter en skuffende start på denne sæson.
Tre stabsmedlemmer er også blevet fyret i klubben.
Genk er lige nu nummer ni i den bedste belgiske fodboldrække og har tabt tre ud af fire kampe i Champions League-gruppespillet.
Assistenten Domenico Olivieri er ansat som midlertidig træner for Mæhle og holdkammeraterne.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk










