O'Riley og Celtic sejrer endnu engang i Old Firm
Af: Emma Sparre Juul Hansen Toft
Der var naturligvis hård kamp på banen og masser af stemning på lægterne, da Celtic fik besøg af Rangers og endnu engang trak sig sejrrigt ud af det traditionsrige opgør.
Intet mindre end 12 kort, heraf også et rødt af slagsen, blev der uddelt i kampen mellem Celtic og Rangers.
Blandt de gule kort, der blev uddelt flest af til hjemmeholdet, var danske Matthew O'Riley, der også røg ud med en blodtud undervejs i kampen.
Alligevel var det netop Celtic, der først fik bolden i mål.
Paulo Bernardo scorede for andet opgør i træk, og kort inde i 2. halvleg blev hans mål fulgt op af Kyogo Furuhashi til 2-0.
Selvom Rangers Leon Balogun blev udvist på et direkte rødt kort efter 71 minutter, så formåede James Tavernier at reducere resultatet til 2-1, der også blev kampens endelige.
Dermed kunne Celtic endnu engang tage tre point med fra et Old Firm-opgør, der også holder Celtic sikkert på førstepladsen.
Se mål fra kampen i videoen over artiklen.
Emma Sparre Juul Hansen Toft
emma.sparre.juul.hansen.toft@viaplaygroup.com










