Gå til hovedindhold

Ny chef om anklagede Paqueta: 'Han lider'

Af: Magnus Bindner Gohr

Den nye West Ham-manager Julen Lopetegui bakker op om sin stjernespiller Lucas Paqueta.

Den brasilianske midtbanespiller er i øjeblikket med Brasilien til Copa America, men der hænger store anklager over ham.

Lucas Paqueta er nemlig anklaget af det engelske fodboldforbund FA for at have brudt bettingreglerne og fået gule kort med vilje i fire kampe i Premier League.

Han risikerer dermed en lang karantæne, hvis han bliver dømt.

Lucas Paquetas nye cheftræner Julen Lopetegui bakkede sin brasilianske midtbanespiller op på et pressemøde frem mod den nye sæson.

Også West Hams nye tekniske direktør Tim Steidten viste opbakning på pressemødet, hvor de også blev spurgt ind til Edson Alvarez, der fik en skade under Copa America.

Hør det hele i videoen over artiklen.

Magnus Bindner Gohr

magnus.gohr@viaplaygroup.com

Andre gode nyheder