Norsk landstræner efter VM-fadæse: 'Frustrerende'
Hege Riise satte ord på skuffelsen, efter at Norge sensationelt tabte til værterne fra New Zealand med 1-0.
-Vi kom ikke i nærheden af det, som vi føler vi kan, sagde den norske landstræner Hege Riise efter det overraskende nederlag til New Zealand.
Hjemmeholdets angriber Hannah Wilkinson scorede til 1-0 i begyndelsen af anden halvleg, og selvom Norge ramte overliggeren mod slutningen af kampen, var det en ganske fortjent sejr til New Zealand.
Før kampen var Norge ellers udråbt som storfavoritter mod værterne. I næste gruppekamp møder de Schweiz, hvilket sandsynligvis bliver en 'vind eller forsvind'-kamp for vores naboer mod nord.
Hør interviewet med landstræneren i klippet ovenfor.










