Newcastle sejrer endelig på Stamford Bridge
Af: Miklas Sanggaard Jørgensen
For første gang i næsten 14 år vinder Newcastle over Chelsea på Stamford Bridge.
Chelsea skulle rette op på den skuffende præstation mod PSG i Champions League, da Newcastle kom på besøg i London. Historien var inden opgøret også på Chelseas side. I de foregående 14 hjemmekampe mod Newcastle var det blevet til 13 sejre og en enkelt uafgjort.
Det startede også godt for hjemmeholdet, der var tæt på at bringe sig i front ad flere omgange. Først var Fofana tæt på med et godt hovedstød efter ni minutter, og få minutter senere var det Cole Palmer, der trykkede af fra distancen.
Det var dog gæsterne fra Newcastle, der tog føringen. Chelsea-forsvaret stod og sov, og pludselig var Willock på vej alene mod mål. Uselvisk spillede han bolden til siden, hvor Anthony Gordon kom spurtende. Uden det store besvær dirigerede han bolden i mål.
Chelseas bedste forsøg kom i tillægstiden, da Reece James hamrede et frispark på stolpen. Derfor endte det også med, at Newcastle kunne tage fra Stamford Bridge som sejrende hold for første gang siden 2. maj 2012.
Danske William Osula sad på bænken hele kampen.
Se højdepunkterne fra kampen i videoen øverst.
Miklas Sanggaard Jørgensen
Miklas.Sanggaard.Jorgensen@viaplaygroup.com



