Gå til hovedindhold

Nedturen fortsætter for PSG: Neymar slår ud efter fan oven på finale-nederlag

Af: Rasmus Hansen

Paris Saint-Germain tabte i går aftes den franske pokalfinale til Rennes i et dramatisk opgør, som måtte afgøres efter straffesparkkonkurrence. Opgøret rummede både fire mål og et rødt kort til Kylian Mbappé.

Men det var en anden superstjerne, der efter kampen løb med overskrifterne. 

Neymar er i den grad kommet i modvind efter, at der florerer en video på de sociale medier, hvor den brasilianske stjerne skubber eller slår ud efter en fan, da PSG-holdet er på vej op ad trapperne til at modtage sølvmedaljer. 

Det ligner, at Neymar tager fat i mandens telefon og prøver at få ham til at fjerne den, hvorefter det fører til, at Neymar skubber eller slår ud efter manden.

Du kan se videoen fra Twitter her under.

Andre gode nyheder