NBL-roser: KEP bifalder Elias Sørensen og Pingel
Af: Emma Sparre Juul Hansen Toft
I Onside var studiet også omkring landets næstbedste fodboldrække, hvor særligt to spillere havde fanget Kenneth Emil Petersens opmærksomhed.
Det er ikke kun 3F Superligaen, der forkæler de danske fodboldfans.
NordicBet Ligaen er også skudt i gang med maner, og i anden runde var der hele 27 mål i seks kampe - og så endda med Kolding IF og Hvidovres 0-0-opgør in mente.
En af dem, der var involveret i hele fem mål, var Esbjergs Elias Sørensen. Sådan en præstation går ikke ubemærket hen hos KEP, der kalder Sørensen for en 'spændende spiller'.
AC Horsens fik også hentet sin første sejr under Martin Retov, og her blev det østjydernes nye angriber, sidste sæsons topscorer Sebastian Pingel, der nettede i overtiden og sikrede sejren.
Pingel straffede ikke hvem som helst. Det var nemlig Hillerød, Pingels tidligere arbejdsgiver, der måtte tage tilbage til Sjælland uden point efter Pingels mål. Kendetegnende for angriberen leverede han sin vante jubelscene, og det fangede også KEPs opmærksomhed.
For man skal selvfølgelig juble over sådan et mål.
Se, hvordan de to NordicBet Liga-profiler viste sig frem i weekenden, og hør samtidig KEPs rosende ord.
Fredag åbner Viaplay op for tredje runde af 3F Superliga med AGF og Sønderjyske Fodbolds møde fra kl. 17.00 med Superliga Kickoff og optakt.
Emma Sparre Juul Hansen Toft
emma.sparre.juul.hansen.toft@viaplaygroup.com









