Gå til hovedindhold

Nartey er klar til mere Bundesliga: 'Målet er at spille fast'

Den 23-årige Stuttgart-dansker håber på at kunne holde sig skadesfri og at spille sig fast ind i Stuttgarts startellever denne sæson.

Nikolas Nartey har længe været en af de danske spillere i Bundesligaen, som vi håber snart får sit gennembrud.

Det er dog svært, når man har været så plaget af skader, som Nartey har.

I den seneste sæson blev det kun til 11 optrædener i den bedste tyske række, og af dem var blot fem fra start. Danskeren fortæller dog Viaplay, at han har talt med træneren Sebastian Hoeneß, som tror på at danskeren har potentiale til en plads i startopstillingen.

Nartey blev skiftet ind i begge kampe, da Stuttgart spillede playoff-kampe mod HSV om deltagelse i Bundesligaen denne sæson.

Nartey skiftede til Stuttgart fra FC Köln i 2019. Efter to år på leje i henholdsvis Hansa Rostock og SV Sandhausen, har han været en del af Stuttgarts trup siden 2021. Hans kontrakt løber ud om to år.

Som altid kan alle sæsonens Bundesliga-kampe streames på Viaplay. Nartey og Stuttgart lægger ud hjemme mod VfB Bochum i første spillerunde den 19. august kl. 15.30.

Andre gode nyheder