Gå til hovedindhold

Næstved og SønderjyskE deler i porten i søndagsbrag

Af: Ritzau

Næstved og Sønderjyske spillede 0-0 i begge holds første kamp i forårssæsonen i fodboldens 1. division.

Vejle Boldklub og Hvidovre har fået en noget nær optimal start på forårssæsonen i 1. division.

Lørdag vandt de to tophold begge i deres første kamp på denne side af nytår, og søndag kunne de så se den nærmeste forfølger, Næstved, smide point.

Næstved mødte Sønderjyske, og det endte med et point til hvert hold, efter at kampen sluttede 0-0.

Det betyder, at Næstved nu har fire point op til Hvidovre på andenpladsen og yderligere fire op til Vejle, der ligger øverst.

Sønderjyske, der er i gang med sin første sæson i 1. division efter at være rykket ned fra Superligaen, ligger nummer fem i tabellen med 28 point, fire færre end Næstveds total.

Efter denne weekend resterer der blot fire runder af grundspillet i 1. division. Herefter deles ligaen op, så top-6 ender i et oprykningsspil, mens de nederste seks skal spille om at undgå nedrykning.

/ritzau/

Andre gode nyheder