Mon Liverpool har tilbagekøbsklausul: Spansk flop med vidunderlig solokasse i Serie A
Af: Peter Schulz
Luis Alberto har for alvor fået karrieren på skinner efter sit skifte til Lazio.
Spanske Luis Alberto fik ingen succes hos Liverpool efter sit skifte fra Sevilla i 2013 for £6.8m.
Det blev til i alt 12 kampe for den engelske storklub, heraf blot to fra start, og ingen mål fra den spanske offensivspillers fødder.
Men siden sit skifte til Lazio i 2016 har Luis Alberto, i dag 25 år gammel, fundet rytmen.
I denne sæson står den spanske midtbanespiller således noteret for syv scoringer i 26 kampe for Lazio, og det seneste mål var en fantastisk solopræstation i lørdagens 5-2-sejr over SPAL.
Du kan i klippet herover nyde, hvordan Luis Alberto tager bolden til sig, snyder sine direkte modstandere og køligt placerer bolden i nettet til 1-0 for Lazio.
Peter Schulz
peter.schulz@tv3sport.dk










