Moldovas Sheriff Tiraspol tager overraskende debutsejr i Champions League
Af: Ritzau
FC Sheriff Tiraspol fra Moldova fik en forrygende start på sit eventyr på første klasse, da hjemmekampen i gruppe D mod Shakhtar blev vundet 2-0.
Mali-angriberen Adama Traoré bragte moldoverne på 1-0 efter et kvarter, og efter pausen var det en anden afrikansk angriber, der skabte jubel blandt hjemmeholdets fans.
Momo Yansane fra Guinea var netop blevet sendt på banen, da han efter en times tid øgede til 2-0.
De øvrige hold i gruppen er Inter og Real Madrid, der mødes senere onsdag.
/ritzau/
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk










