Minteh brillerer i Ajax-ydmygelse
Rædselssæsonen blev et ordentligt nøk værre for Ajax, da de løb ind i en rundbarbering på 6-0 imod rivalerne fra Feyenoord.
Den tidligere OB-spiller Yankuba Minteh var involveret i de to første mål i kampen. Først var han i oplæggerens rolle til Paixao, men score kunne han også, da han på fornem vis gjorde det til 2-0.
Ajax-blødningen blev aldrig stoppet - blodet fossede faktisk ud.
Dávid Hancko gjorde det til 3-0 kort før pausen, hvor Anton Gaaei blev skiftet ud sammen med islandske Ágúst Hlynsson.
Udskiftningerne hjalp ikke spor, for Minteh var ikke færdig med at score.
Et endnu flot gambisk mål, denne gang via stolpen, gjorde det til 4-0, og det lignede et Ajax-mandskab uden gejst, energi eller vilje til at kæmpe videre.
Feyenoord udnyttede, at Ajax befandt sig i en slags kronisk granatchok, og gjorde det til både 5-0 og 6-0 i kampens sidste halve time.
Selv Feyenoords Jahanbakhsh lignede en mand, der kunne få gang i målscoringen i søndagens opgør, da han i det 79. minut scorede sit første Æresdivisionsmål i denne sæson. Desværre for ham, blev målet underkendt da Ayase Ueda var i en offsideposition, mens han blokerede Geronimo Rullis udsyn.
Trods den annullerede scoring blev det stadig en gedigen Ajax-ydmygelse på 6-0, og de befinder sig dermed på en 6. plads, imens Feyenoord fortsat er på en 2. plads med 9 point op til PSV.
Se kampens mål i videoen øverst.
Anders Funch Engelstad
anders.funch.engelstad@viaplaygroup.com










