Mindre sensation! Randers-angriber udligner for Sierra Leone efter kæmpe keeper-fejl
Randers-angriberen Alhaji Kamara stod for udligningen til 2-2 i Sierra Leones kamp mod Elfenbenskysten.
Sierra Leone var ikke spået mange chancer i kampen mod Elfenbenskysten, der har et hold spækket med store profiler.
Men til aller sidst i overtiden opstod der en meget tilfældig chance til Randers-angriberen Alhaji Kamara. Det skete efter et totalt målmandskoks af Elfenbenskystens målmand Badra Ali Sangare.
Sangare kom også slemt til skade i situationen, og måtte efterfølgende bæres af banen.
Men det ændrede altså ikke ved, at Sierra Leone noget så sensationelt kunne tage det ene point med fra kampen mod Elfenbenskysten.
Se målet i klippet ovenfor.










