Medie: Tidligere succestræner i Superligaen bliver fyret i Allsvenskan
Af: Rasmus Hansen
Jakob Michelsen bliver fyret i svenske Hammarby i morgen torsdag. Det skriver Expressen.
Svenske Expressen skriver, at den tidligere succestræner i SønderjyskE Jakob Michelsen er blevet fyret i svenske Hammarby. Dog er der endnu intet officielt bekræftet fra klubben selv.
Expressen skriver dog, at en fyring af danskeren bliver officiel i morgen torsdag.
Michelsen havde ellers en flot sæson med Hammarby sidste år, da han førte klubben til deres bedste placering i ni år – en 9. plads i den svenske Allsvenskan.
Mediet skriver, at afløseren ventes at blive Alexander Axén.
Rasmus Hansen
rasmus.hansen@tv3sport.dk










