Gå til hovedindhold

Medie: Real Madrid vil bytte disse 2 spillere for Harry Kane

Af: Christian Nielsen

Real Madrid er ifølge spansk medie klar til at indgå i en byttehandel for at sikre sig den målfarlige Harry Kane.

Harry Kane har vist forrygende form i denne sæson, og gennem den seneste tid er den brandvarme Tottenham-angriber blevet sat i forbindelse med selveste Real Madrid.

I den forbindelse skriver spanske AS med radioprogrammet ”El Transistor” som kilde, at Real Madrid i forbindelse med tirsdagens Champions League-opgør forhørte sig om prisen på Harry Kane.

Her var svaret fra Spurs angiveligt, at Harry Kanes pris ligger på hele 200 millioner euro – svarende til cirka 1,5 milliarder kroner.

Imidlertid skulle Real Madrids præsident Florentino Perez overfor Tottenhams formand Daniel Levy have luftet muligheden for at lade både Gareth Bale og den unge angriber Borja Mayoral smutte til White Hart Lane mod i stedet at få Harry Kanes underskrift på en kontrakt.

Gareth Bale har spillet for Real Madrid siden sommeren 2013, hvor han kom til den spanske kongeklub fra netop Tottenham, men angiveligt er spanierne klar til at give slip på den walisiske stjernespiller.

I forhold til Borja Mayoral så har han tilsyneladende været på Mauricio Pochettinos liste, og angiveligt ønskede Spurs-manageren at hente den unge-angriber i sommerens transfervindue.

Se Premier League-opgøret mellem dansker-klubben Huddersfield og Manchester United direkte på TV3+ og Viaplay fra i dag kl. 15.00.

Andre gode nyheder