Gå til hovedindhold

Medie: PSG-ledelse tilbyder Cavani til europæisk GIGANT-klub

Af: Jacob Jørgensen

Uroen mellem Neymar og Edinson Cavani har nu taget en ny drejning. PSG skulle efter sigende have tilbudt de forsvarende spanske mestre og Champions League-vindere at købe Cavani til næste transfervindue.

I søndags kom brasilianeren Neymar og uruguayaneren Edinson Cavani i fokus, da Cavani ikke ville lade Neymar tage et straffespark i PSG's sejr over Lyon.

De to verdensstjerner stod på straffesparkspletten og diskuterede sagen, og det endte med, at Neymar frustreret gik derfra, og at Cavani brændte straffesparket få øjeblikke senere.

Det førte til, at flere medier skrev, at Neymar nu kræver Cavani solgt. Læs dén historie her.

Ifølge den spanske avis Diaro Gol har præsidenten i PSG, Nasser Al-Khelaifi, nu tilbudt Real Madrid at hente Cavani. Ejerne i PSG håber, at et salg af Cavani kan løse de interne problemer i spillertruppen.

I sommers solgte Real Madrid den spanske frontangriber Álvaro Morata til Chelsea - mon det kan bane vejen for Edinson Cavani?

Cavani scorede 49 mål i 50 kampe for PSG i sidste sæson og har allerede bidraget med 9 scoringer i 8 kampe efter sommerferien.

I videoen herover kan du se Cavanis 1-0 mål mod Metz tidligere på måneden.

Andre gode nyheder