Medie: Man Utd overvejer ny Moussa Dembele

Af: Ritzau
Manchester United overvejer lige nu at hente 19-årige Moussa Dembele fra Fulham i transfervinduet i januar.
De fleste Premier League-fans kender Mousa Dembele, den tidligere Fulham-angriber, som nu spiller på midtbanen hos Tottenham.
Men nu har Fulham endnu en Moussa Dembele på førsteholdet, og endnu en gang er der større klubber, der cirkler om Craven Cottage i håb om at snuppe angriberen.
Denne Moussa Dembele er 19 år gammel og fra Frankrig, og han har scoret otte mål for Fulham i denne sæson.
Således rapporterer Sky Sports, at Manchester United viser interesse for den unge angriber og overvejer et køb allerede i det førstkommende januartransfervindue.
Manchester United har ellers netop sendt en anden ung angriber, James Wilson, på en lejeaftale hos Championship-klubben Brighton & Hove Albion, og det efterlader manager Louis van Gaal med relativt få muligheder i front.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk






