Gå til hovedindhold

Medie: Liverpool køber ind for 300 millioner - Derfor følger Galatasaray godt med

Liverpool er angiveligt klar til at betale frikøbsklausulen på back fra Porto.

Af Jon Bang Sørensen

Liverpool er klar til at betale frikøbsklausulen på den brasilianske forsvarsspiller Alex Telles, der til daglig spiller i portugisiske FC Porto, rapporterer det portugisiske medie A Bola.

Beløbet skulle angiveligt være i omegnen af 300 millioner kroner.

Den 25-årige back er tidligere også blevet sat i forbindelse med rivalerne fra Chelsea.

Det portugisiske storhold har allerede mistet to backs denne sommer - Ricardo Pereira til Leicester City og Diogo Dalot til Manchester United.

Galatasaray følger situationen nøje, da den tyrkiske klub står til at modtage 10 procent af transfersummen, svarende til 30 millioner kroner.

Telles skiftede til Porto fra Galatasaray i 2016 i et salg, der inkluderede en videresalgsklausul på 10 procent som en del af aftalen.

Den tidligere Galatasaray-spiller har yderligere tre år tilbage af sin kontrakt i Porto.

Andre gode nyheder