Medie: FCM forhandler om norsk wing

Af: Ritzau
FC Midtjylland arbejder i øjeblikket på at hente Gustav Mendonca Wikheim, 22, fra norske Strømsgodset inden transfervinduets lukning mandag aften. Det skriver norske Drammens Tidende.
Vi nærmer os afslutningen på transfervinduet, hvor de sidste handler skal foretages. Søndag kom det frem, at Pione Sisto har afvist et skifte til West Ham, mens klubbens også har modtaget til stort bud på Erik Sviatchenko.
Men nu kan det se ud til, at FC Midtjylland selv er i gang med at hente en forstærkning til truppen.
Således skriver norske Drammens Tidende, at FC Midtjylland ligger i forhandlinger med Strømsgodset om den 22-årige midtbanespiller Gustav Mendonca Wikheim.
Klubbens sportschef vil dog ikke kommentere direkte på spilleren.
- Det bliver et hektisk døgn. Der er en klub, som er meget ivrig efter en af vores spillere, og vores intention er, at vi vil sælge til udlandet, hvis det rigtige bud kommer, udtaler Strømsgodsets sportschef Jostein Flo til Drammen Tidende.
Spilleren selv er også hemmelighedsfuld, når han bliver spurgt direkte til fremtiden.
-
Jeg ved, at der er interesse for mig, men jeg er Strømsgodset-spiller, og det er det, jeg forholder mig til i øjeblikket, lyder det fra den 22-årige spiller.
-
Jeg tænker ikke så meget over udlandet. Jeg har kontrakt med Strømsgodset, og det er det eneste, jeg fokuserer på, udtaler Gustav Mendonca Wikheim.
Ifølge det norske medie så skal FC Midtjylland konkurrere med FC Kaiserslautern om spilleren.
Tidligere på sommeren skulle den tyske klub have afgivet et bud på midtbanespilleren, men det bud var for lavt til, at Strømsgodset kunne acceptere det.
TV3 SPORT har været i kontakt med Claus Steinlein, der fortæller, at han ikke kender noget til en forestående handel med den norske klub.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk










