Af: Web
Chelseas manager Antonio Conte skulle ifølge et italiensk medie være på vej til AC Milan fra næste sæson af.
Chelsea-manager Antonio Conte kan ifølge det italienske medie Corriere dello Sport være på vej tilbage til sit hjemland.
Ifølge mediet skulle destinationen nærmere bestemt være Milano og AC Milan, som er meget interesseret i at tilknytte den karismatiske træner til næste sommer.
Rygterne bliver ikke mindre af, at Conte fornylig var ude at sige, at han gerne ville vende tilbage til Italien på et tidspunkt. AC Milan skulle være meget interesseret i at overtale Conte til at tage over for deres nuværende manager Vincenzo Montella, når den igangværende sæson er færdig.
AC Milan-træneren Montella er under et stort pres i øjeblikket, da holdet er faldet en del i kadence siden sæsonstarten, og det er meget forventeligt, at han er en færdig mand i Milano-klubben, hvis klubben ikke kvalificerer sig til næste sæsons Champions League.











