Gå til hovedindhold

Medie: AaB henter ny sportschef i Brøndby

Af: Casper Pagh

Ifølge Nordjyske er AaB tæt på at have en ny sportschef på plads, og kandidaten kommer angiveligt fra Brøndby.

Det forlyder nemlig fra lokalavisen, at det skulle være John Møller, der angiveligt er tæt på at blive præsenteret i Aalborg.

John Møller har været i Brøndby i mere end ti år, og senest har den 43-årige siddet på titlen som Head of Recruitment.

Sportschefrollen er dog ikke helt ny for John Møller, som fra 2010 til 2013 besad en lignende rolle i AB.

AaB har stået uden både cheftræner og sportschef i lang tid, og sidstnævnte stilling har været ledig siden engelske James Gow blev fyret den 26. maj.

AaB kom skidt fra land i Betinia LIGA efter nedrykningen, hvor Kolding IF med bare ti mand på banen fik skovlen under nordjyderne. Se højdepunkterne fra det opgør i videoen herover.

Andre gode nyheder