Gå til hovedindhold

Mbappé vil til Paris - Monaco vil kun sælge til Real Madrid

Af: Peter Schulz

Det ser ud til, at tovtrækkeriet om Kylian Mbappe kommer til at fortsætte helt frem til deadline i næste uge.

Kylian Mbappé er en ombejlet herre.

Monaco-angriberen har været genstand for konkret interesse fra en stribe klubber, men det ser ud til, at kun to klubber nu er tilbage i kampen om den unge stjerne.

Således rapporterer Daily Telegraph nu om, at Paris Saint-Germain forsøger at forhandle sig til en aftale med Monaco om Kylian Mbappé.

Men Monaco foretrækker stadig at lande en aftale med Real Madrid.

Prisen menes at komme til at ligge på omkring 180 millioner euro - cirka 1,3 millarder danske kroner - og det vil gøre angriberen til verdens næstdyreste spiller i historien.

Efter Paris Saint-Germains nyindkøbte Neymar.

Kylian Mbappé, der er født og opvokset i en Paris-forstad, har indtil videre afvist at forlænge sin kontrakt med de franske mestre.

Andre gode nyheder