Af: Emma Sparre Juul Hansen Toft
Finalen i den engelske pokalturnering, FA Cup, nærmer sig, og i denne weekend skal finalisterne findes, når Wembley slår dørene op til dette års pokalsemifinaler.
Tilbage står de to Manchester-klubber, City og United, som i hver deres opgør møder henholdsvis Brighton og Championship-mandskab Sheffield United.
Herunder får du et overblik over de to semifinaler, som begge vises på Viaplay i weekenden.
Manchester City - Sheffield United lørdag fra kl. 17.40 på Viaplay
Sheffield United har vist god form i denne sæsons Championship, hvor de i toppen af den næstbedste engelske fodboldrække kæmper for at gøre de andre FA-semifinalister selskab i næste sæsons Premier League.
Også i pokalturneringen har 'The Blades' klaret sig flot. Med sene scoringer har de sænket både Tottenham og senest Blackburn, og derfor står Sheffield United klar til at møde Manchester City på Wembley.
De to hold har ikke mødt hinanden, siden Sheffield United senest spillede i Premier League tilbage i 2021. Og dengang var det smalle sejre, det engelske mesterhold tog mod Sheffield.
Det er dog et utrolig formstærkt Manchester City-hold, der stiller til start. De har nemlig ikke tabt en fodboldkamp siden starten af februar.
Brighton - Manchester United søndag fra kl. 17.00 på See og Viaplay
Brighton har også været utrolig formstærke i denne sæsons Premier League, hvor holdet fra Sydengland kæmper med om mulig europæisk deltagelse.
Senest var det Chelsea, der mærkede 'The Seagulls' fightervilje, da Brighton tog alle tre point med sig hjem fra Stamford Bridge.
Omvendt kommer Christian Eriksen og Manchester United fra et skuffende nederlag i Europa League til Sevilla, der blev holdets europæiske endeligt i denne sæson.
Manchester United har heller ikke haft heldet med sig de to seneste gange, hvor 'The Devils' har tørnet sammen med Brighton. I Premier League 22/23 har holdene mødt hinanden en gang på Old Trafford, hvor Brighton vandt 2-1.
I videoen kan du gense, da Brighton sendte Liverpool ud af FA Cuppen i januar.
Se FA Cup-semifinalerne på Viaplay og See denne weekend.
Emma Sparre Juul Hansen Toft
emma.sparre.juul.hansen.toft@viaplaygroup.com










