Louis van Gaal til TV3 Sport: Landstræner? - Måske
Louis van Gaal er bookmakernes favorit til jobbet som cheftræner og manager for det hollandske landshold.
Af Frits Ahlstrøm
Om det bliver til en tredje periode for ham som ansvarlig for Di Oranje, er endnu ikke afgjort.
Det hollandske Fodbold Forbund (KNVB) tilbød ham stillingen, inden Ronald Koeman fik den.
Nu er den ledig igen, dels er Ronald Koeman blevet cheftræner i FC Barcelona, dels er hans assistent Dwight Lodeweges kun forfremmet til midlertidig chef.
TV3 Sport har talt med Louis van Gaal.
-Du kan citere mig for, at KNVB ikke har kontaktet mig, og at jeg ikke vil træffe nogen beslutning før, det er sket, siger Louis van Gaal.
Den 69-årige Louis van Gaal, den næstyngste i en søskendeflok på ni, havde en fin karriere som spiller og en endnu større som cheftræner:
-
AFC Ajax (1991-97)
-
FC Barcelona (1997-2000 & 2002-03),
-
Holland (2000-02)
-
AZ Alkmaar (2005-09)
-
FC Bayern München (2009-11)
-
Holland (2012-14)
-
Manchester United FC (2014-16).
Louis van Gaal opnåede i Manchester United at vinde FA Cup-turneringen og i alle øvrige klubber det nationale mesterskab – plus flere andre titler.
Den 62-årige Dwight Lodeweges har haft ansvaret for det hollandske landshold i de seneste to kampe: 1-0 mod Polen og 0-1 mod Italien i UEFA Nations League.
Om KNVB ansætter ham permanent eller henvender sig til Louis van Gaal eller en helt tredje, vil vise sig.










