Lokeren-dansker kan være på vej til Celtic

Af: Ritzau
Alexander Scholz, der spiller for belgiske Lokeren, kan være på vej til et muligt skifte til Celtic.
I Celtic er danske Alexander Scholz et navn, som skotterne har set sig varme på.
Danskeren kan være på vej til den store skotske klub, da Celtic er i gang med at opruste til Champions League-playoffkampene.
- Der er mange klubber, der følger ham, og Celtic har fulgt ham længe og set ham mange gange. Kommer han til Celtic, vil han kunne komme til at spille Champions League, siger Alexander Scholz' agent Halldor Birgir Bergthorsson til tipsbladet.dk..
Men det er ikke kun Celtic, der er interesserede. Southampton og Sunderland er også blandt de klubber, der udover skotterne meldes som mulige købere af danskeren.
Alexander Scholz har kontrakt med Lokeren i to sæsoner endnu, og klubben ligger lige nu nummer otte i Jupiler League med fire point for tre kampe.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk








