Liverpool klager til UEFA: Spiller fik racistiske tilråb mod Spartak Moskva
Af: Laurits Lyck
Liverpool vil indgive en klage til UEFA, efter en af klubbens ungdomsspillere blev udsat for racistiske tilsvininger.
Rhian Brewster indtog i sommer en kæmpe hovedrolle for det engelske U17-landshold, der vandt VM-finalen over Spanien - blandt andet med et mål fra Brewster.
Onsdag indtog den 17-årige brite igen en hovedrolle, men i en betydeligt mere negativ scene.
Brewster måtte ifølge Mirror undervejs i Youth League-kampen mod Sparktak Moskva nemlig holdes tilbage af sine holdkammerater, efter et sammenstød med en russer,
Hændelsen fandt sted umiddelbart efter slutfløjt, hvor Brewster angiveligt blev udsat for racistiske tilråb.
Det får ifølge den engelske avis nu klubben til at reagere med en officiel klage til UEFA.
Liverpool vandt kampen 2-0 og fastholdt dermed førstepladsen i Youth League.
Laurits Lyck
laurits.lyck@tv3sport.dk










