Gå til hovedindhold

LIVE fra kl. 13.30: Bet25 LIGA MATCHCENTER

LIVE fra kl. 13.30: Bet25 LIGA MATCHCENTER

Af: Ritzau

Lyngby kan endegyldigt sikre sig oprykning til Alka Superligaen i dag. Det kræver en sejr over Helsingør. Se med på TV3 SPORT 1 og Viaplay fra kl. 13.30.

Med en sejr over FC Helsingør kan David Nielsens formstærke tropper endegyldigt sikre sig oprykning til Alka Superligaen, og derfor kan man tillade sig at forvente en spændende kamp på Lyngby Stadion i Bet25 Ligaens 29. spillerunde.

Lyngby har i den indeværende sæson to gange besejret Christian Lønstrups mandskab, og efter sidste weekends overbevisende 3-0 sejr over HB Køge har topholdet helt sikkert også selvtilliden i orden op til de to holds sidste møde, inden snuden vendes mod Superliga-fodbold i den kommende sæson.

Oprykkerholdet fra Helsingør har dog af flere omgange formået at overraske mod rækkens øvrige tophold, noget man senest så dem gøre, da de på udebane besejrede Vejle, og det store spørgsmål er, om de kan gøre det mod Lyngby eller om De Kongeblå henter deres tredje indbyrdes sejr, når de to nordsjællandske mandskaber atter står overfor hinanden i Lyngby.

Du kan se, hvordan det går mellem de to mandskaber i dagens Bet25 LIGA MATCHCENTER på TV3 SPORT 1 og Viaplay fra kl. 13.30.

Her vil Tobias Faxøe og Poul Hansen fra TV3 SPORTs studie guide seerne igennem ikke bare dagens hovedkamp i Lyngby men også de øvrige opgør fra Bet25 Ligaen, som afvikles på samme tid.

Vi stiller om, når der bliver scoret rundt omkring i de andre kampe.

Også AC Horsens kan med en sejr i dag sikre oprykningen til den bedste række. Bo Henriksens tropper får besøg af Skive.

Her er dagens program fra Bet25 Ligaen (alle med kickoff kl. 13.45): Lyngby - FC Helsingør Silkeborg - HB Køge AC Horsens - Skive Næstved - Vendsyssel

Du kan se med LIVE på TV3 SPORT 1 og Viaplay fra kl. 13.30.

KLIK HER for at gå direkte til Viaplay Sport-menuen

Andre gode nyheder